Ølfremstilling
Vin fremstilling
Spiritus fremstilling
Flaskeøl og cider
Fadøl/Udstyr
Gaveartikler
 

Maltbazaren præsenterer: Bazaren Open 2010

Det er skønt at dele sin øl med venner og familie, men det er sjældent de kan hjælpe dig til at gøre dit øl bedre. Mor er i forvejen imponeret over at du overhovedet kunne få en kapsel på flasken - og vennerne, der i øvrigt mest drikker billig pilsner, vil nødig sige noget der kunne få dig til ikke at invitere dem næste gang der vanker gratis øl.

Alt det har Maltbazaren sat sig for at ændre.

Bazaren Open er en konkurrence i håndbryg, der giver dig mulighed for både at vinde præmier og få feedback på din brygning fra uddannede øldommere.

Det betyder altså:

  • Du får bedømt din øl jf. gældende regler
  • Du får feedback på dit øl, råd og kommentarer
  • Øldommerne får træning
  • Du får mulighed for at vinde gavekort til Maltbazaren

Der vil være én konkurrence i kvartalet som kun vil være åben for bestemte stilarter der passer til sæsonen. Øllene bedømmes ud fra samme retningslinjer som til DM i håndbryg.
BEMÆRK: Det koster kr. 25 pr indleveret øl, dette beløb går til at dække udgifter for kalibreringsøl, brød mv. og et evt. restbeløb går til Øldommerforeningen.

Maltbazaren afvikler konkurrencen, sørger for logistik, ressourcer og præmier.
De kvartalsvise konkurrencer er opdelt som følger:

Forår/Påske: indlevering mellem d. 1/3 og 22/3 (NB: Forlænget indleveringsfrist!)
1C Tjekkisk pilsner
1D Tysk pilsner
2A Moderne mørk lager
3B Traditionel bock
3C Doppelbock
3E Weizenbock
9A Barley wine
10C Lys stærk belgisk ale
10F Trippel
11B Gueze lambic
11C Belgisk frugt lambic

Sommer: indlevering mellem d. 31/5 og 11/6
1A Moderne lys lager
1B International lager
1G Amerikansk lager
4E Engelsk pale ale
4F Amerikansk pale ale
6A Engelsk IPA
6B Amerikansk IPA
7A Weizen
7B Dunkelweizen
7C Belgisk Wit
7D Amerikank hvedeøl
11A Belgisk lambic
11E Berliner Weisse
11F Frugt- og grøntsagsøl (husk at angive basisøltype og frugt/grøntsag)

Efterår: indlevering mellem d. 30/8 og 10/9
2B Wiener
2C Märzen / Oktoberfest
4G Steam Beer
4H Kölsch
5A Engelsk brown ale
5B Amerikansk brown ale
8A Dry / klassisk stout
8D Porter
8E Sweet stout
8F Oatmeal stout
10H Saison

Vinter: indlevering mellem d. 29/11 og 10/12
2F Schwartzbier
2H Røgøl
9C Imperial stout
10D Mørk stærk belgisk ale
10E Dubbel
11G Krydderøl (husk at angive basisøltype og krydderi)

Der kan læses mere om kategorierne på www.haandbryg.dk

Retningslinier

  • Der indleveres 2 flasker á min. 33 cl i Maltbazaren i indleveringsperioden for hver stilart der ønskes tilmeldt.
  • Der betales et tilmeldingsgebyr på 25 kr pr. indleveret øltype.
  • Flasketypen er ligegyldig, men der må ikke være anden mærkning af flasken end stilartens nummer (f.eks. 1D ved tilmelding af en Tysk Pilsner).
    Nummeret skrives på kapslen og på en hvid mærkat, der klistres på flasken – intet andet er tilladt og flasker der ikke overholder dette vil blive udelukket fra konkurrencen.
    NB: Tilmeldingsgebyr refunderes ikke!
  • Ved indlevering udfyldes en blanket med bryggerens og øllets navn samt kontaktoplysninger.
    Øllet bedømmes efter indleveringsperioden af certificerede øldommere, der udover at smage på sagerne vil kommentere det og give feedback til bryggeren, således at eventuelle fejl og mangler kan udbedres næste gang der brygges.
  • En udførlig opskrift kan indleveres sammen med øllet. Dette kan være med til at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål dommerne måtte have vedrørende bedømmelsen af øllet.
  • Der SKAL angives basisøl og frugt/krydderi for stilarterne 11F og 11G, ellers er de automatisk diskvalificeret. 
  • Den øl der lever bedst op til stilartsbeskrivelsen præmieres med et gavekort til Maltbazaren pålydende 250,00 kr. Anden og tredjeplads præmieres med gavekort på 100,00 kr. I tilfælde af delt andenplads bortfalder tredjepræmien.

Må den bedste øl vinde!

Højt Skum,
Teamet bag Maltbazaren



Herunder følger en oversigt over vinderne af de tidligere afdelinger af Bazaren Open, samt eventuelle vinderopskrifter:

Bazaren Open - Vinter 2009
Antal indleverede øl:  14

1. 10E-8, 38 point - "Juledubbel" brygget af Midnight Brewery
2. 10E-10, 37 point - "Godbra" brygget af Kongskovs Haandbryggerie
2. 10D-9, 37 point - "Broder Salsa" brygget af Christoffer Hald 
(Delt 2. plads)

Bazaren Open - Efterår 2009
Antal indleverede øl: 8

1. 8F-8, 39 point - "Coffe-Stout" brygget af Masterbrew
2. 10H-5, 38 point - "Sommersæson" brygget af Kongskovs Haandbryggerie
3. 4H-2, 33 point - "Grøn Sommer Ale" brygget af Irisbryg v/ Jesper Lassen

Bazaren Open - Sommer 2009
Antal indleverede øl: 10

1. 7A-10, 36 point - "Svale Weizen No.1" brygget af Svalebryg v/ Marc Bauch
2. 7B-3, 33 point - "Sort Høst" brygget af Peter Gaard
3. 6B-4, 31 point - "#14 IPA for fa'n" brygget af Christoffer Hald

Bazaren Open - Forår 2009
Antal indleverede øl: 6

1. 9A-2, 37 point - 'X i anden' brygget af Kongskovs Haandbryggerie
2. 3E-3, 30 point - 'Gvedebuk' brygget af Kongskovs Haandbryggerie
3. 1C-4, 30 point - 'UQ-Pils' brygget af Masterbrew

Bazaren Open - Vinter 2008
Antal indleverede øl: 17

1. 10D-14, 43 point - 'Doc Brown' brygget af Søren Davids
2. 10D-1, 42 point - 'KongRoche' brygget af Kongskovs Haandbryggerie
3. 9C-6, 38 point - 'Ølklubbens Imperial Stout' brygget af Anders Aagaard

Bazaren Open - Efterår 2008
Antal indleverede øl: 12

1. 10H-3, 42 point - Saison brygget af Mads Harmsen
2. 5B-4, 41 point - 'Charlie Brown' brygget af Søren Davids
3. 5A-6, 39 point - 'AnjaCastle' brygget af Robert Runge

Bazaren Open - Sommer 2008
Antal indleverede øl: 6

1. 11E-4 45 point, Slettebjergets Berliner brygget af Torsten Hansen
2. 4F-5 38 point, Just Brew It APA brygget af House of Hansen
3. 7C-1 36 point, Hvidt Guld brygget af Jacob Skibsted Jensen

Bazaren Open - Forår 2008
Antal indleverede øl: 11

1. 3C-3 44 point, Påske Bock brygget af Torsten Hansen
2. 10C-6 43 point, Eigils Stærk Belgisk Ale af Eigil Skytt og Per Kliffort
3. 1C-10 41 point, Blondine brygget af Viberup-Bryghus

Indkøbskurven

0 varer i kurven: 
I alt (Eksl. fragt) 0,00 DKK
Vi modtager: Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Mastro, JCB, Danske netbank, Nordea netbank

Åbningstider i butikken


.
Kig ind i vores butik og få professionel rådgivning.
Mandag 14.00 - 18.00
Tirsdag 14.00 - 18.00
Onsdag 14.00 - 18.00
Torsdag 14.00 - 18.00
Fredag 14.00 - 18.00

.
Egilsgade 4, kld. th
2300 København S

Maltbazaren ApS Etableret 2004 • CVR 31415926 • Egilsgade 4 • 2300 København S • Tlf. Butik: 35 10 64 60 • info@maltbazaren.dkby cygnet.dk