Køling af urt – hvorfor, og hvordan?
Gryden har kogt i 60 minutter, den sidste humle er tilsat og hvad så nu?
Tilgangen til ølbrygning er mange, og både tid og penge påvirker hvordan vi hver især går til opgaven – nogle mere tekniske og andre mere lavpraktiske. Det fede ved ølbrygning som hobby er at der ikke er én rigtig løsning, ingen ’one-size-fits-all’.
Der er noget udstyr der bare er ’must-haves’ – gærspand, hydrometer, termometer, kapselpåsætter m.m. – men der er også et væld af ’nice-to-have’ udstyr som på hver deres måde enten gør det færdige øl bedre eller bryggedagen nemmere (i mange tilfælde hænger de to ting sammen).
Når jeg snakker med folk der gerne vil prøve at kaste sig ud i verdens fedeste hobby, så har jeg først og fremmest fokus på ’must-haves’, men ofte kommer vi også ind på hvad der også kunne være rigtig rart at have. Det første jeg nævner her er helt klart udstyr til køling af urt efter endt kogning.
Der er en række fordele, både hvad angår tid og kvalitet, som hurtig køling af urten medfører. Det første siger næsten sig selv – det går hurtigere at nedkøle urten hvis man benytter udstyr til det, i forhold til blot at lade øllen blive kølet ’af sig selv’. Men hvorfor er det vi ikke bare tilsætter gæren efter endt kogning eller lader øllen køle ned af sig selv inden vi tilsætter gæren? Det er der en række forskellige grunde til, hvoraf de tre vigtigste er: - Hvis du tilsætter gæren til knap 100 grader varm urt slår du slet og ret gæren ihjel – død gær = ingen øl.
- For at opnå det bedste resultat i din gæring, skal urt og gær helst have samme temperatur (+/- 10 grader). Større difference kan medføre at gæren bliver stresset og derfor producerer uønskede bismage i øllen.
- Cold Break – hurtig nedkøling af urten får proteiner, polyfenoler (antioxidanter der findes i humle) og overskydende kulhydrater til at bindes i større grupper som falder til bunds hvilket medfører at man får mindre bundfald med over i gæringsbeholderen og medfølgende mindre risiko for chill-haze.
- Nedkøling sænker produktionen af DMS (dimethyl sulfid) – en svovlforbindelse der kan give øllen smag og duft af kogt majs.
- Hurtig nedkøling mindsker risikoen for infektion i øllet. Når urten rammer ca. 71 grader er den et slaraffenland for bakterier. Ved at køle urten ned hurtigt og få tilsat gæren, når disse bakterier ikke at opformere sig i en sådan grad at de får ’fodfæste’ inden gæren tager over.
Som sagt så er der forskellige tilgange til hvordan man køler urten – nogle er resultatet af ’nød lærer nøgen kvinde at spinde’, andre af hvad man har været vant til og som med alt andet inden for hjemmebrygning er der også et element af ’religion’ over det. Derfor kan man møde nogen som meget hårdnakket mener at det ene eller den anden løsning er den helt rigtige. Personligt mener jeg at man skal finde frem til den løsning der fungere bedst for en selv (og sin pengepung). Herunder vil jeg skitserer de gængse metoder, og hvad det kræver af udstyr. - Den lavpraktiske #1
Hvis du ikke har udstyr til at køle urten, kan en løsning være at lave et simpelt vandbad. Dagen inden du skal brygge fylder du et antal plastflasker med vand og smider dem i fryseren. Når du så skal køle urten sætter du gryden i en vask eller balje og fylder vand rundt om gryden. I vandet smider du så de frosne vandflasker for at køle vand, og dermed urten. For at hjælpe processen på vej kan du med fordel skabe bevægelse i både vandet uden om gryden og urten i selve gryden. Husk lige ikke at bruge det samme udstyr i og uden for gryden!
- Den lavpraktiske #2
I stedet for at sigte på at lave en urt svarende til den mængde færdige øl du ønsker at lave, så laver du en kraftigere urt som du efterfølgende tilsætter koldt vand for at nå op på den ønskede volumen. Denne metode kan eventuelt kombineres med den lavpraktiske #1
- Spiralkøler
En spiralkøler er i bund og grund et stykke metalrør (enten kobber eller rustfrit stål – helst rustfrit stål…) der bliver lagt ned i gryden hvorefter der løber koldt vand igennem røret og nedkøler urten. Sørg for at lægge køleren i urten i de sidste 10 minutter af kogningen, så bliver eventuelle bakterier der måtte være på køleren dræbt af kogningen. Ulempen med denne metode er at den bruger en forholdsvis stor mængde vand. Et godt tip er dog at opsamle en mængde af det vand der kommer igennem køleren i starten – vandet er dejlig varmt og kan bruges til rengøring af øvrigt udstyr efter endt brygning.
- Pladekøler/Modstrømskøler
Urt føres igennem køleren den ene vej, mens kølevand kører den anden vej. På grund af den meget større overflade mellem urt og køler, vil man kunne opnå en langt hurtigere køling end ved de øvrige metoder. Fordelene er altså langt hurtigere køling men også meget mindre vandforbrug (- 30-50% i forhold til spiralkøler). Ulemperne er at disse løsninger er lidt mere besværlige at rengøre, og at det er nødvendigt at have monteret tappehane på kogekaret.
Hvad der er den helt rigtige løsning for dig ved du kun selv – personligt har jeg brugt spiralkøler i godt otte år nu, og er meget tilfreds. Jeg brygger typisk 20 liter af gangen, og køler min urt ned til rette gærtilsætningstemperatur på et sted mellem 15-20 minutter. Det afgørende for mig er hvor nemt det er at rengøre spiralkøleren, og så er det bare det jeg har været vant til 😊
Jeg håber du har kunne bruge denne lille guide til køling og forklaring på grunde til samme. Hvad sværger du til når det kommer til køling?
|
1 til 3 dages levering i hele DK
Fragtfrit til pakkeshop ved 695 kr (op til 20 kg)
Ingen gebyrer på betalingskort
EAN fakturering
